L 16 Forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Pensionsfond.

(Udvidelse af fondens investeringsmuligheder).

Af: Socialminister Else Winther Andersen (V)
Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh

Ved loven indføres adgang for Den Sociale Pensionsfond til at investere i indeksobligationer.

Af de skriftlige bemærkninger til lovforslaget fremgik det, at der ikke var hjemmel til at investere i indeksobligationer, da de ikke eksisterede, da fonden blev etableret. Da indeksobligationer nu var en væsentlig del af obligationsmarkedet, var det naturligt, at fonden også fik mulighed for at investere i disse obligationer.

Lovforslaget var en genfremsættelse af forslag L 93 fremsat i 1. samling.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 121 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).
Partiernes ordførere
Grete Schødts (S), Eva Kjer Hansen (V), Pia Christmas-Møller (KF), Pernille Frahm (SF), Bente Juncker (CD), Tom Behnke (FP), Marianne Jelved (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)