L 159 Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget.

(Omkostningstillæggets regulering, nyt pristal).

Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh direkte overgang til 2. beh.

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Ved loven ændres valglovens bestemmelser om omkostningstillæggenes regulering, så nettoprisindekset anvendes som grundlag for reguleringen.

De tidligere reguleringsbestemmelser i valgloven om folketingsmedlemmernes omkostningstillæg forudsatte, at der blev beregnet et reguleringspristal, men de hidtil gældende bestemmelser om reguleringspristallets beregning blev ophævet ved lov nr. 438 af 13. juni 1990 (se L 226 i Årbog & Registre 1989-90 side 167).

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 130 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).
Partiernes ordførere
H. P. Clausen (KF)