L 153 Forslag til lov om medicinsk udstyr.

Af: Sundhedsminister Ester Larsen ()
Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven omfatter ethvert instrument, apparat, middel eller lignende, beregnet til anvendelse i forbindelse med diagnosticering, forebyggelse, kontrol, behandling eller lindring af menneskets sygdomme og skader. Desuden omfatter loven in vitrodiagnostisk udstyr. Loven er en bemyndigelseslov, som skaber hjemmel for sundhedsministeren til at tilnærme den danske lovgivning til lovgivningen i de øvrige EF-stater.

Ved lovforslaget blev der skabt grundlag for gennemførelse af EF-retsakter om medicinsk udstyr. Der er tale om dels et eksisterende EF-direktiv ('implantat-direktivet', 90/385/EØF), dels 2 kommende direktiver.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 126 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).
Partiernes ordførere
Martin Glerup (S), Erik Larsen (V), Karen Højte Jensen (KF), Birgitte Husmark (SF), Svend Aage Jensen (CD), Poul Nødgaard (FP), Elisabeth Arnold (RV) og Inger Stilling Pedersen (KrF)