L 15 Forslag til lov om ændring af lov om social bistand.

(Styrket beskæftigelsesindsats for unge under 25 år m.v.).

Af: Socialminister Else Winther Andersen (V)
Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Ved loven udvides ungdomsydelsesordningen for de unge under 20 år med én årgang, således at ordningen også omfatter unge på 20 år. Videre sker der for unge under 21 år en skærpelse af indtægtskravet fra 3 måneder til 12 måneder for at modtage kontanthjælp efter de almindelige regler for personer over 23 år i stedet for ungedomsydelsen. For unge over 21 år og under 23 år opretholdes kravet om 3 måneders forudgående indtægt.

I lovforslaget havde socialministeren tillige foreslået en beskæftigelses- og uddannelsesordning for unge over 21 år og under 25 år, hvorefter kommunalbestyrelsen skulle have pligt til at give disse unge et tilbud om uddannelse eller beskæftigelse, når de havde modtaget kontanthjælp på grund af ledighed i 12 måneder.

Loven fik sin endelige udformning gennem vedtagelse af ændringsforslag stillet af socialministeren.

Lovforslaget var en genfremsættelse af forslag L 92 fremsat i 1. samling; der henvises til omtalen i afsnit 12. B. under 1. samling.

Lovforslaget vedtaget med 114 stemmer (S, KF, V, FP, CD, RV og KRF) mod 10 (SF).
Partiernes ordførere
Pernille Forchhammer (S), Eva Kjer Hansen (V), Pia Christmas-Møller (KF), Hanne Thanning Jacobsen (SF), Tom Behnke (FP), Bente Juncker (CD), Marianne Jelved (RV) og Knud Glønborg (KrF)