L 13 Forslag til lov om ændring af lov om levnedsmidler m.m.

(Brugerfinansiering af levnedsmiddelkontrol).

Af: Sundhedsminister Ester Larsen ()
Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Ved loven bemyndiges sundhedsministeren til at indføre brugerfinansiering af den offentlige levnedsmiddelkontrol af virksomheder inden for levnedsmiddellovens område.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at der med forslaget blev mulighed for at udmønte budgetregulering som anført i forslag til finanslov for 1991 på 50 mio. kr. i 1991 og 150 mio. kr. i 1992 og følgende år svarende til fuld brugerfinansiering af levnedsmiddelkontrollen. Det fremgik endvidere, at der ved tilrettelæggelsen af finansieringssystemet ville blive taget særligt hensyn til, at systemet ikke medførte konkurrenceforvridning mellem virksomhederne. Endvidere skulle størrelsen af betalingen i de enkelte virksomheder stå i et rimeligt forhold til virksomhedernes behov for kontrol.

Lovforslaget er en genfremsættelse af forslag L 90 fremsat i 1. samling.

Lovforslaget vedtaget med 68 stemmer (KF, V, FP, CD, RV og KRF) mod 63 (S og SF).
Partiernes ordførere
Tove Lindbo Larsen (S), Anders Mølgaard Jensen (V), Karen Højte Jensen (KF), Birgitte Husmark (SF), Jan Køpke Christensen (FP), Lis H. Noer (CD), Elisabeth Arnold (RV) og Inger Stilling Pedersen (KrF)