L 119 Forslag til lov om registrering af AIDS-syge og HIV-positive.

Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: 3. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Ifølge lovforslaget skulle der oprettes et register over personer, der er AIDS-syge eller HIV-positive. Indberetningerne til registeret skulle komme fra sygehuse, kønssygdomsklinikker og lignende institutioner, der er i kontakt med AIDS-syge eller HIV-positive.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik det, at formålet bl.a. var at få kendskab til sygdomstilfældenes antal og fordeling. Det ville endvidere være af stor betydning hurtigt at kunne kontakte de smittede, når effektive behandlingsmetoder eller eventuelt en vaccine kom frem, således at man ikke på dette tidspunkt skulle til at AIDS-teste befolkningen.

Lovforslaget er en genfremsættelse af forslag L 89 fremsat i 1. samling.

Lovforslaget forkastet, idet 12 (FP, Lis Noer Holmberg (CD) og KRF) stemte for, 114 (S, KF, V, SF, CD og RV) imod.
Partiernes ordførere
Dorte Bennedsen (S), Anders Mølgaard Jensen (V), Karen Højte Jensen (KF), Birgitte Husmark (SF), Tom Behnke (FP), Jan Køpke Christensen (FP), Addi Andersen (CD), Elisabeth Arnold (RV) og Inger Stilling Pedersen (KrF)