L 109 Forslag til lov om ændring af lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget og om ændring af lov om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger.

Af: Landbrugsminister Laurits Tørnæs (V)
Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Landbrugs- og Fiskeriudvalget (LFU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indeholder ændringer på tre områder:

- der gives mulighed for tilskud til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter, der er omfattet af mål 5 b i henhold til EF's strukturfondsreform,

- der gives mulighed for, at landbrugs- og skovbrugskonsulenter kan godkendes som sagkyndige konsulenter uanset deres organisationsansættelse, og

- der indføres nye straffebestemmelser for afgivelse af urigtige oplysninger.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at en væsentlig del af baggrunden for dets fremsættelse skulle søges i en række EF-bestemmelser.

Lovforslaget vedtaget med 120 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV og KRF) mod 9 (FP).
Partiernes ordførere
Henning Nielsen (S), Mariann Fischer Boel (V), Jens Peter Rønholt (KF), Birthe Hansen (SF), Mimi Jakobsen (CD), Ernst B. Schmidt (FP), Marianne Jelved (RV) og Henning Lysholm (KrF)