F 12 Hvilke tanker gør ministeren sig om Det Kongelige Teaters konstruktion og drift på lidt længere sigt?

Af: Arne Melchior (CD) , Peter Duetoft (CD) , Mimi Jakobsen (CD) og Jette Pors (CD)
Til: Kulturminister Grethe Rostbøll (KF)
Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag om motiverede dagsordener:

D 21. Af Arne Melchior (CD).

Fremsat ............... FF 4973
Bortfaldet ............... FF 5010

D 22. Af Ole Vig Jensen (RV).

Fremsat ............... FF 4974
Taget tilbage ............. FF 5008

D 23. Af Jimmy Stahr (S).

Fremsat ............... FF 4978
Vedtaget ................ FF 5009

D 24. Af Pia Kjærsgaard (FP).

Fremsat ............... FF 5001
Bortfaldet ............... FF 5010

Fuld tekst:

D 21. Af Arne Melchior (CD):

»Folketinget pålægger kulturministeren inden årets udgang at forelægge Folketinget konkrete forslag om Det Kongelige Teaters konstruktion og drift på såvel kort som på lang sigt.

Tinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

D 22. Af Ole Vig Jensen (RV):

»Folketinget pålægger regeringen

- at friholde Det Kongelige Teater for de udmeldte besparelser for 1992,

- at sikre en årlig merbevilling til teatret på 25 mio. kr. fra 1992 og 3 år frem med udgangspunkt i 1991-bevillingen med det sigte at højne den kunstneriske kvalitet, styrke turnévirksomheden samt inden for denne bevilling forbedre forholdene for operaakademiet og etablere balletkostskolen.

Folketinget forudsætter, at der gennem forhandlinger om nye overenskomster og aftaler sikres den smidighed og fleksibilitet, som er nødvendig for en hensigtsmæssig drift af teatret.

Folketinget opfordrer regeringen til ved folketingsårets begyndelse i oktober 1991 at fremlægge forslag til et nyt skuespilhus. Forslaget bør indeholde alternative muligheder.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

D 23. Af Jimmy Stahr (S):

»Folketinget pålægger regeringen

- at friholde Det Kongelige Teater for de udmeldte besparelser for 1992 og

- at sikre en årlig merbevilling til teatret på 25 mio. kr. fra 1992 og 3 år frem med udgangspunkt i 1991-bevillingen med det sigte at højne den kunstneriske kvalitet, styrke turnévirksomheden samt inden for denne bevilling forbedre forholdene for operaakademiet og etablere balletkostskolen.

Folketinget forudsætter, at der gennem forhandlinger om nye overenskomster og aftaler sikres den smidighed og fleksibilitet, som er nødvendig for en hensigtsmæssig drift af teatret.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordagsordenen.«

D 24. Af Pia Kjærsgaard (FP).:

»Folketinget pålægger regeringen at fremlægge forslag, der ved privatisering sikrer Det Kongelige Teaters kunstneriske niveau for alle 3 kunstarter opretholdt og sikrer bygningernes fortsatte bevarelse og vedligeholdelse.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 23 vedtaget med 61 stemmer (S, SF og RV) mod 50 (KF, V, FP og KRF); 5 (CD) stemte hverken for eller imod.

D 21 og D 24 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Jimmy Stahr (S), Mariann Fischer Boel (V), Agnete Laustsen (KF), Pernille Frahm (SF), Arne Melchior (CD), Pia Kjærsgaard (FP), Ole Vig Jensen (RV) og Henning Lysholm (KrF)