B 77 Forslag til folketingsbeslutning om solidarisk og demokratisk ATP.

Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Beh sammen med B 75 og B 76.

Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen gennem lovindgreb at sikre, at indbetalingerne til ATP blev omlagt fra faste kronebeløb til en procentdel af lønnen, og at der blev indført regionale fonde til forvaltning af ATP-midlerne.

Beslutningsforslaget skulle ses i sammenhæng med de samtidig fremsatte beslutningsforslag nr. B 75 og 76 (jf. ovenfor). Forslagene skulle imødekomme risikoen for, at pensionsordningerne på arbejdsmarkedet skulle føre til øget ulighed i alderdommen, samt at ordningerne ikke skulle føre til en ønskværdig demokratisering af investeringsbeslutningerne.
Partiernes ordførere
Poul Erik Dyrlund (S), Helge Sander (V), Pia Christmas-Møller (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Niels Højland (FP), Mimi Jakobsen (CD), Lone Dybkjær (RV) og Knud Glønborg (KrF)