B 75 Forslag til folketingsbeslutning om arbejdsmarkedspension for alle.

Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Beh sammen med B 76 og B 77.

Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen senest ved begyndelsen af folketingsåret 1991-92 at fremsætte lovforslag om, at alle selvstændige, alle beskæftigede lønmodtagere og alle, der ufriviligt var ude af arbejde, med virkning fra 1993 skulle være omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning. For disse grupper skulle der oprettes en særlig pensionskasse.

Beslutningsforslaget skulle ses i sammenhæng med de samtidig fremsatte beslutningsforslag nr. B 76 og 77 (jf. nedenfor). Forslagene skulle imødekomme risikoen for, at pensionsordningerne på arbejdsmarkedet skulle føre til øget ulighed i alderdommen, samt at ordningerne ikke skulle føre til en ønskværdig demokratisering af investeringsbeslutningerne.
Partiernes ordførere
Poul Erik Dyrlund (S), Helge Sander (V), Pia Christmas-Møller (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Niels Højland (FP), Mimi Jakobsen (CD), Lone Dybkjær (RV) og Knud Glønborg (KrF)