B 62 Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af tilsyns- og ankeråd for ældre og handicappede hjælpsmodtagere uanset boligform.

Af: Mimi Jakobsen (CD) , Lis H. Noer (CD) og Bente Juncker (CD)
Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

I beslutningsforslaget blev regeringen opfordret til at fremsætte et lovforslag om ændring af bistandsloven vedrørende tilsyn med plejen af ældre og handicappede i såvel plejehjem/-centre som ældreboliger og eget hjem.

Det fremgik af bemærkningerne til forslaget, at forslagsstillerne fandt, at mange kommuner havde svært ved at leve op til bestemte forpligtelser i bistandsloven vedrørende hjemmehjælp samt tilsyn hermed.

Ved oprettelse af tilsyn og ankeråd for ældre og handicappede forbedredes mulighederne for, at den enkelte ældre eller handicappede kunne blive boende længst muligt i eget hjem.
Partiernes ordførere
Jørn Pedersen (S), Hanne Severinsen (V), Agnete Laustsen (KF), Pernille Frahm (SF), Bente Juncker (CD), Lis H. Noer (CD), Tom Behnke (FP), Lone Dybkjær (RV) og Inger Stilling Pedersen (KrF)