B 58 Forslag til folketingsbeslutning om dansk tilslutning til EF-asylkonventionen.

Af: Justitsminister Hans Engell (KF)
Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: Tilbagetaget
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at fremsætte forslag til ændringer i udlændingeloven, således at Danmark kunne ratificere EF-asylkonventionen. Konventionen indeholder regler for, hvilken stat der skal have ansvaret for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i et EF-land.

Af bemærkningerne til beslutningsforslaget fremgik, at EF-asylkonventionen ikke tilsiger nogen harmonisering af den materielle asylret; dvs. reglerne om, hvornår man er flygtning. Den medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen, behandler således ansøgningen i overensstemmelse med landets egne nationale regler på området.
Partiernes ordførere
Dorte Bennedsen (S), Birthe Rønn Hornbech (V), Helge Adam Møller (KF), Ebba Strange (SF), Svend Aage Jensen (CD), Tom Behnke (FP), Niels Helveg Petersen (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)