B 37 Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af omsorgsdage med fuld lønkompensation.

Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

'Folketinget pålægger regeringen at fremsætte forslag i forbindelse med forældres pasning af syge børn med følgende indhold:

- retten til fravær ved barnets første sygedag med fuld løndækning udvides til hele arbejdsmarkedet,

- hver af forældrene får herudover ret til 5 dages fravær om året med fuld løndækning pr. barn op til barnets 7. år samt ret til 3 dages fravær om året med fuld løndækning pr. barn fra barnets 7. år til dets 12. år,

- enlige forældre får ret til 'dobbelt' fraværsret.

Ordningen skal træde i kraft 1. januar 1992.'

I bemærkningerne til beslutningsforslaget anførte forslagsstillerne bl.a., at de fandt, at problemerne ved forældres mulighed for at passe syge børn nu var så velbelyste, at de burde løses. Hertil kom, at der samtidig var en ret almindelig opfattelse af, at problemerne burde løses.
Partiernes ordførere
Jytte Andersen (S), Bodil Thrane (V), Charlotte Antonsen (V), Eva Kjer Hansen (V), Hanne Thanning Jacobsen (SF), Bente Juncker (CD), Tom Behnke (FP), Marianne Jelved (RV) og Inger Stilling Pedersen (KrF)