B 33 Forslag til folketingsbeslutning om frigivelse af investeringsfondshenlæggelser.

Af: Ole Donner (FP) , Kim Behnke (FP) , Kirsten Jacobsen (FP) og Pia Kjærsgaard (FP)
Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Beh sammen med B 32.

Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

'Folketinget opfordrer skatteministeren til at fremsætte lovforslag om frigivelse af investeringsfondshenlæggelser til indskud på pensionsordninger med løbende udbetalinger efter følgende principper:

1) Lovforslaget skal kun omfatte investeringsfondshenlæggelser fra enkeltpersoner eller enkeltmandsejede virksomheder.

2) Investeringsfondshenlæggelser kan anvendes til indskud på rateopsparing/livrente, når der ikke er foretaget henlæggelser i de to seneste indkomstår. Der kan maksimalt frigives kr. 500.000 pr. investeringsfondshenlæggelse.

3) Ved anvendelse til ovennævnte formål, betales en afgift til staten på 35 pct. af henlæggelsen; 65 pct. af investeringsfondshenlæggelsen skal indbetales på en rateopsparing/livrente.

4) Pensionsindbetalingen kan ikke fratrækkes i indkomstopgørelsen.'
Partiernes ordførere
Klaus Hækkerup (S), Svend Aage Jensby (V), Christian Overdal Aagaard (KF), Jens Thoft (SF), Ole Donner (FP), Elisabeth Arnold (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)