Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Ifølge lovforslaget skulle refusionsordningen omlægges således, at førtidspensioner til personer under 60 år og sygedagpenge efter de første 13 uger skulle finansieres af staten og kommunerne med halvdelen til hver.

Videre skulle kompetencen til at tilkende førtidspension m.v. overføres til kommunerne.

Endelig skulle der oprettes regionale ankenævn, der skulle varetage behandlingen af klager over førtidspensionsafgørelser m.v. samt over de sager, der hidtil var blevet behandlet af amtsankenævnene.

Det fremgik af den skriftlige fremsættelse af lovforslaget, at regeringen ved forslaget havde ønsket at udmønte en væsentlig del af en aftale af 27. september 1990 med Kommunernes Landsforening om refusionsomlægning m.v.

Videre fremgik det, at ændringen af refusionsordningen skulle neutralisere de økonomiske konsekvenser ved valg af ydelse og dermed fremme valg af den for ansøgeren bedste løsning.

I tilknytning hertil var ændringen om, at kommunerne fik kompetence ved tildeling af førtidspension. Hermed opnåedes sammenhæng mellem økonomisk medansvar og kompetence til at løse opgaverne.

Med henblik på at samle ankesagsbehandlingen af stort set alle sociale sager ét sted skulle der oprettes regionale sociale ankenævn.

Lovforslaget nåede ikke at blive færdigbehandlet i 1. samling, men blev genfremsat i 2. samling som lovforslag nr. L 62; der henvises til omtalen i afsnit 12. B. under 2. samling.