Efter 1.beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Lovforslaget indeholdt en revision af størstedelen af lovgivningen for det kommunale og amtskommunale sundhedsvæsen. Efter lovforslaget skulle 9 af de nuværende sundhedslove samles i en fælles lov. Det drejede sig om lovene om sygehusvæsenet, den offentlige sygesikring, sundhedsplejeskeordningen, skolelægeordningen, tandpleje m.v., hjemmesygeplejeskeordningen, gratis vaccination mod visse sygdomme, lægeundersøgelse af børn samt svangerskabshygiejne og fødselshjælp.

De væsentligste ændringer i forhold til den nuværende sundhedslovgivning var, at det i lovforslaget blev fastslået, at kommunerne og amtskommunerne skulle drage omsorg for at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i lokalområderne. Endvidere indebar lovforslaget, at alle mod en vis egenbetaling fremover skulle have mulighed for at konsultere en anden læge end deres familielæge og mulighed for at konsultere en speciallæge uden henvisning fra egen læge. For at tilgodese de små patientgruppers særlige behov og krav indeholdt lovforslaget desuden bestemmelser om, at sundhedsministeren efter forhandling med amtsrådene skulle have mulighed for at samle behandlingen af den enkelte patientgruppe på ét eller få sygehuse.

Lovforslaget indeholdt endelig en række nye samarbejds- og planlægningsbestemmelser, der havde til formål at skabe nye og bedre rammer for samarbejdet mellem amtskommunerne, kommunerne og praksissektoren.

Lovforslaget var i det væsentligste en genfremsættelse af et lovforslag (L 118), der blev fremsat, men ikke færdigbehandlet i folketingsåret 1990-91, se herom i Årbog & Registre 1989-90, side 111.