B 26 Forslag til folketingsbeslutning om en social og grøn helhedsplan.

Samling: 1990-91 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Ved beslutningsforslaget blev regeringen pålagt at fremsætte lovforslag således, at der bl.a.

- blev grebet ind over for skattespekulation ved en bedre ligning,

- blev indført forureningsafgifter på udslip af CO2,

- blev indført en solidarisk kompensation for forureningsafgifterne ved indførelse af lavere moms på mælkeprodukter

- blev oprettet 35.000 nye uddannelsespladser og

- blev ydet en forstærket erhvervsindsats ved en dynamisk erhvervspolitik og en styrkelse af forskningen.

Derudover blev regeringen pålagt at iværksætte et udredningsarbejde med henblik på fra 1992 at gennemføre en skattereform med

- vidtstrakt brug af øgede og nye afgifter på forurening og ressourcespild, herunder især beskatning af kilderne til drivhuseffekten,

- lukning af huller og fiduser i indkomst- og selskabsbeskatningen og aflastning af indkomstskatten med en bruttoindkomstskat, der skulle omfatte alle former for indkomst,

- aftrapning af rentefradraget over 20 år,

- nedsættelse af momsen til 9 pct. for alle basale fødevarer og bøger, yderligere forhøjelse af børnechecken og gennemførelse af kompensationer til andre modtagere af overførselsindkomster,

- afsætning af ressourcer til udbygning af uddannelsesindsatsen,

- anvendelse af merprovenuet til socialt retfærdige skattelettelser og

- forhøjet personfradrag og lavere trækprocenter især for de laveste indkomster.