L 77 Forslag til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed i Grønland.

Af: Kirke- og kommunikationsminister Torben Rechendorff ()
Samling: 1989-90
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Udvalget vedrørende Grønlandslove (GLU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven indebærer, at Grønlands hjemmestyre får bemyndigelse til at fastsætte regler for radio- og fjernsynsvirksomhed i Grønland. Dette betyder blandt andet, at hjemmestyret beslutter, hvorledes denne virksomhed finansieres. Overførslen af kompetencen sker i henhold til § 5 i lov om Grønlands hjemmestyre. Fra lovens ikrafttræden ophæves lov nr. 583 af 29. november 1978 om radio- og fjernsynsvirksomhed i Grønland.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 136 stemmer (S, KF, SF, V, FP, RV, CD og KRF).
Partiernes ordførere
Poul Qvist Jørgensen (S), Kaj Ikast (KF), Margrete Auken (SF), Jane Oksen (FP) og Jette Pors (CD)