L 126 Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed med flere love.

Af: Industriminister Anne Birgitte Lundholt ()
Samling: 1989-90
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 125.

Efter 1.beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven omfatter ud over ændring af lov om forsikringsvirksomhed ændring af lov om gennemførelse af konvention om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser m.v. og lov om tilsyn med firmapensionskasser. Lovændringerne vedrører

- ændringer i forbindelse med gennemførelse af 2. skadesforsikringsdirektiv, jf. det samtidig fremsatte forslag om lov om forsikringstjenesteydelser inden for direkte skadesforsikring,

- indførelse af en orienteringspligt over for Finanstilsynet til erstatning for unødvendig detailregulering,

- ophævelse af Finanstilsynets stadfæstelse af vedtægter,

- revision af båndlæggelsesinstituttet og

- omdannelse af forsikringsselskaber.

Loven fik sin endelige udformning gennem vedtagelse af en række ændringsforslag stillet af industriministeren og tiltrådt af udvalget.

Lovforslaget blev fremsat og behandlet sammen med L 125 (Lov om udveksling af forsikringsydelser). Se nærmeste foranstående sag.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 112 stemmer (S, KF, SF, V, FP, RV, CD og KRF).
Partiernes ordførere
Erling Olsen (S), Flemming Hansen (KF), Svend Heiselberg (V), Holger K. Nielsen (SF), Kirsten Jacobsen (FP), Sonja Albrink (CD) og Hans Larsen-Ledet (RV)