B 55 Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af rådgivningscentre og behandlingsinstitutioner for voksne med psykiske lidelser.

Samling: 1989-90
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh henvist til Socialudvalget (SOU).

I beslutningsforslaget blev regeringen opfordret til at fremsætte lovforslag om ændring af bistandsloven med henblik på, at amtskommunerne skulle sørge for at oprette rådgivningscentre og behandlingsinstitutioner for voksne med psykiske lidelser.

Som baggrund for beslutningsforslaget henviste forslagsstillerne bl.a. til, at en stor gruppe psykisk lidende stod uden egentlige behandlingsmuligheder, da de psykiatriske hospitalsafdelinger var skåret ned med 2/3 af sengepladserne.

Socialudvalget afgav beretning over forslaget.
Partiernes ordførere
Grete Schødts (S), Karen Højte Jensen (KF), Hanne Severinsen (V), Carsten Andersen (SF), Tove Niemann (FP), Peter Duetoft (CD), Kirsten Damgaard Lee (RV) og Inger Stilling Pedersen (KrF)