B 25 Forslag til folketingsbeslutning om gratis medicin til epilepsipatienter.

Samling: 1989-90
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1.beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Beslutningsforslaget indeholdt en opfordring til sundhedsministeren til inden den 1. januar 1990 at fremsætte lovforslag, der skulle indebære, at epilepsimedicin til epilepsipatienter skulle blive gratis.

Om baggrunden for forslaget anførtes i bemærkningerne til forslaget, at forslagsstillerne ønskede at ligestille epileptikergruppen med en anden sammenlignelig patientgruppe, diabetikerne, der fra 1. januar 1990 fik gratis insulin.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 49 (S og SF) stemte for, 63 (KF, V, FP, RV, CD, KRF og Hugo Holm (UP)) imod.
Partiernes ordførere
Poul Qvist Jørgensen (S), Karen Højte Jensen (KF), Jørgen Winther (V), Birgitte Husmark (SF), Tove Niemann (FP), Lis H. Noer (CD) og Kirsten Damgaard Lee (RV)