L 79 Forslag til lov om ændring af lov om social bistand.

(Ændring af reglerne om finansiering).

Af: Socialminister Aase Olesen (RV)
Samling: 1988-89
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget.

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indebærer, at der gives dispensation for indtægtstabet i 1989 og 1990 til kommuner, hvor kommunalbestyrelsen efter bistandslovens § 85 a har besluttet, at et eller flere af kommunens plejehjem skal inddrages under ordningen med pensionsudbetaling til plejehjemsbeboere.

Herudover indeholder lovforslaget nogle ændringer i reglerne om refusion af udgifter til flygtninge.

Det fremgik af socialministerens skriftlige fremsættelse, at kompensation til kommunerne skulle udformes som puljeordning, hvortil der i 1989 var afsat 40 mio. kr. og i 1990 97 mio. kr.

Videre fremgik det, at refusionen vedr. udgifter til flygtninge skulle udvides til at omfatte 'uledsagede flygtningebørn'.

Lovforslaget vedtaget med 138 stemmer (S, KF, SF, V, RV, CD, KRF og Steenholdt (Grønl.)) mod 15 (FP).
Partiernes ordførere
Pernille Forchhammer (S), Lizzie Lichtenberg (KF), Christian Mejdahl (V), Asbjørn Agerschou (SF), Jane Oksen (FP), Kirsten Damgaard Lee (RV), Lis H. Noer (CD) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)