L 72 Forslag til lov om ændring af lov om social bistand.

(Ændring af reglerne om kontanthjælp).

Af: Socialminister Aase Olesen (RV)
Samling: 1988-89
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget.

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Socialudvalget.

Loven ændrer reglerne om kontanthjælp således, at der fra 1. april 1989 sættes loft over den samlede hjælp efter lovens §§ 37 og 42, at det såkaldte høje børnetillæg for det første barn i familien afskaffes, at der sker en suspensiqn af julireguleringen i 1989 af grundydelser og grænsebeløb, samt at ydelsen til de unge under 23 år forbedres, så den svarer til Statens Uddannelsesstøtte.

Herudover skal kontanthjælpsmodtagerne kunne tjene en mindre arbejdsindtægt uden fradrag i hjælpen.

Endelig får kommunerne adgang til at etablere forsøgsprojekter, hvor sparet kontanthjælp kan anvendes til delvis finansiering af beskæftigelses- og uddannelsesordninger.

Af den skriftlige fremsættelsestale fremgik det, at det var regeringens hensigt at ændre betalingsreglerne for daginstitutionsophold m.v. - de såkaldte fripladsregler for kontanthjælpsmodtagere - således at kontanthjælpen efter en omregning til 'bruttoindkomst' kom til at indgå i beregningsgrundlaget på lige fod med skattepligtig indkomst.

Ifølge lovforslaget skulle loven træde i kraft den 1. januar 1989, men under udvalgsbehandlingen stillede socialministeren ændringsforslag, der udsatte ikrafttrædelsen til den 1. april 1989.

Lovforslaget vedtaget med 64 stemmer (KF, V, FP, RV, CD og KRF) mod 47 (S og SF).
Partiernes ordførere
Hanne Andersen (S), Karen Højte Jensen (KF), Hannah Kain (V), Asbjørn Agerschou (SF), Jane Oksen (FP), Kirsten Damgaard Lee (RV), Bente Juncker (CD) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)