L 28 Forslag til lov om tilskud til jordbrugets konsulentvirksomhed.

Af: Landbrugsminister Laurits Tørnæs (V)
Samling: 1988-89
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Landbrugs- og Fiskeriudvalget.

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Landbrugs- og Fiskeriudvalget.

Loven indebærer oprettelsen af en rammetilskudsordning for jordbrugets konsulentvirksomhed. Det betyder, at de organisationer og foreninger, der udfører rådgivningen, får tildelt en samlet økonomisk tilskudsramme. Inden for denne kan den enkelte tilskudsberettigede organisation få tilskud til en andel på maksimalt 70 pct. af de tilskudsberettigede aktiviteter.

De tilskudsberettigede aktiviteter er bl.a. konsulentvirksomhed i forbindelse med planteavl, husdyrbrug, landøkonomisk ungdomsarbejde, redskabs- og maskinbrug, driftsøkonomi, landbrugsbyggeri og husholdning.

Lovforslaget fik sin endelige udformning ved, at tilskud til husholdningsaktiviteter blev gjort tidsbegrænset og ikke længere vil være tilskudsberettiget efter 1990.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 120 stemmer (S, KF, SF, V, FP, RV, CD, KRF og Steenholdt (Grønl.)).
Partiernes ordførere
Bjørn Rømer Westh (S), Jens Peter Rønholt (KF), Povl Brøndsted (V), Inger Harms (SF), Ernst B. Schmidt (FP), Hans Larsen-Ledet (RV) og Henning Lysholm (KrF)