Efter 1. beh henvist til Socialudvalget.

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Ved loven ændres beregningsmetoden for rådighedsbeløbet, det vil sige maksimumbeløbet for de udgifter, som de enkelte kommuner kan få refunderet til personlige tillæg, således at grundlaget ændres fra at være antallet af pensionister med fuldt pensionstillæg til at være antallet af pensionister, der kunne få fuldt personligt tillæg.

Videre præciseres det i loven, at der med den gældende bemyndigelsesbestemmelse om fastsættelse af udbetalingsregler for socialpension også kan fastsættes regler om størrelsen af personligt tillæg.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik det, at indførelse af den såkaldte samspilsløsning ved lov nr. 390 af 10. juni 1987, se Årbog og Registre 1986-87, side 127, ville medføre, at rådighedsbeløbet til personligt tillæg på grund af den hidtidige beregningsmetode ville stige uafhængigt af, at antallet af pensionister, der kunne få personligt tillæg, stort set var uforandret. Derfor blev beregningsmetoden foreslået ændret.

Videre fremgik det af bemærkningerne, at bemyndigelsen vedrørende personlige tillæg skulle anvendes til at fastsætte en bagatelgrænse ved beregning af tillæg til medicinudgifter. Hermed skulle der ske en reduktion af de administrative ulemper ved at skulle opkræve en lille egenbetaling/udbetale lille personligt tillæg.

Lovforslaget vedtaget med 98 stemmer (S, KF, SF, V, RV, CD og KRF) mod 14 (FP).