Beh sammen med L 149.

Efter 1. beh henvist til Socialudvalget.

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Efter lovforslaget skulle unge under 20 år, der søgte kontanthjælp på grund af ledighed, i stedet straks i beskæftigelse med 'ungdomsydelse'. Kommunerne skulle pålægges en pligt til at finde beskæftigelsesmuligheder til de unge, og det skulle tilstræbes, at de unge fik mulighed for at vælge mellem flere beskæftigelsestilbud. De unge skulle være forpligtet til at påtage sig beskæftigelsen, idet der ikke i stedet for kunne ydes kontanthjælp. Ungdomsydelsen skulle udbetales i indtil 5 måneder i en periode, der kunne suspenderes i tilfælde af overgang til almindeligt lønnet arbejde eller uddannelse. Efter 5 måneder uden overgang til arbejde eller uddannelse skulle de unge overgå til kontanthjælp efter de almindelige regler.

Af den skriftlige fremsættelse fremgik det, at kommunerne skulle være meget frit stillet med hensyn til at 'definere', hvilket arbejde der skulle indgå i ordningen. Det forudsattes hermed, at kommunerne bl.a. benyttede de foranstaltninger, der kunne iværksættes efter lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v., og at aflønningen fulgte de samme regler. Da den samlede månedsløn efter skat skulle svare til et gennemsnitligt kontanthjælpsniveau, kunne dette nødvendiggøre et lavere ugentligt timetal. Der kunne så suppleres med nogle timers arbejde.

Lovforslaget forkastet, idet 51 (KF, V, RV, CD, KRF og Steenholdt (Grønl.)) stemte for, 65 (S, SF og FP) imod.