Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget.

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Ved loven pålægges det forretningsdrivende på tydelig måde at oplyse om, at der ydes rabat eller anden særlig fordel til bestemte kundegrupper. Endvidere har kunderne efter loven adgang til mere detaljerede oplysninger om rabatordningerne, hvis de anmoder herom.

Pligten til oplysning om organiseret rabat omfatter både salg, der sker fra forretningslokale, og på bestilling på grundlag af udsendt reklamemateriale m.v. (fjernsalg). Samtidig bemyndiges Monopoltilsynet - og for pengeinstitutter Finanstilsynet - til at fastsætte skiltningsregler for tjenesteydelser.

Endvidere justeres loven, således at det er muligt at gennemføre regler her i landet til opfyldelse af EF-direktiver om udbud af bestemte varer i foreskrevne enheder.

Endelig ophæves lovens bestemmelser om, at regler fastsat af Monopoltilsynet skal bekendtgøres i Statstidende, således at bekendtgørelse fremover skal ske i Lovtidende.

Som baggrund for lovforslaget henvistes i den skriftlige fremsættelsestale til, at forskellige former for organiseret rabat i de seneste år havde vundet større udbredelse i detailledet og havde medført usikkerhed om prisdannelsen og forskelsbehandling af forbrugerne. Såvel detailhandelen som forbrugerorganisationerne havde derfor fremsat ønske om, at der blev indført en skiltningspligt.

Der blev stillet ændringsforslag i betænkningen af et mindretal, S og SF, hvorefter de omhandlede oplysninger om rabat, størrelsen heraf, og til hvem den ydes, skulle forefindes ved udgangsdørene til forretningerne, og hvorefter rabat, der ydes til en ubestemt kreds af personer (ved værdi- og rabatkuponer), skulle være fradraget prisen. Endelig blev der stillet ændringsforslag om udskydelse af ikrafttrædelsen til 1. oktober 1989. Ingen af de stillede ændringsforslag blev vedtaget.

Lovforslaget vedtaget med 117 stemmer (S, KF, SF, V, RV, CD, KRF og Steenholdt (Grønl.)) mod 13 (FP).