B 82 Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et koordinerende organ for fødevareforskning.

Samling: 1988-89
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh henvist til Landbrugs- og Fiskeriudvalget.

Beslutningsforslaget pålagde regeringen inden den I. januar 1990 at fremsætte forslag til koordinering af fødevareforskningen sådan, at en række institutioner organisatorisk skulle samles under en overordnet koordinerende fødevareforskningsinstitution med et forpligtende samarbejde, fælles ledelse og fælles økonomi for fødevareforskningsopgaverne.

I bemærkningerne til beslutningsforslaget angav forslagsstillerne bl.a. som begrundelse for at fremsætte forslaget, at den danske levnedsmiddelforskning var for beskeden, for spredt og for ukoordineret.

Landbrugs- og Fiskeriudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Erling Christensen (S), Bjørn Rømer Westh (S), Jens Peter Rønholt (KF), Christian Mejdahl (V), Inger Harms (SF), Mogens Houmann Elvensø (FP), Hans Larsen-Ledet (RV) og Knud Glønborg (KrF)