Efter 1.beh henvist til Retsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Med udgangspunkt i Folketingets Ombudsmands skrivelse af 1. marts 1989 om Justitsministeriets og Direktoratet for Udlændinges administration af udlændingeloven for så vidt angår bestemmelserne om ret til familiesammenføring for flygtninge i Danmark pålægger Folketinget regeringen at drage omsorg for nedsættelsen af en kommissionsdomstol med den opgave

at vurdere, om ansvaret for den stedfundne behandling i hele sagsforløbet kan placeres på bestemte personer, det være sig på medlemmer af regeringen, embedsmænd i administrationen eller andre,

at såfremt anledning dertil gives, udtale sig om, hvorvidt andre end den eller de for administrationen ansvarlige må antages at have været vidende om og have et medansvar for karakteren af den nedprioritering af familiesammenføringssager, der var tale om, og at udtale sig om, hvorvidt et retligt ansvar for fejl eller forsømmelser, herunder for eventuelle beslutninger i strid med gældende lov, vil kunne gøres gældende mod nogen.«

I bemærkningerne til forslaget hed det om baggrunden for dette bl.a.:

»Forslagsstillerne ser med stor alvor på indholdet af og konklusionerne i Folketingets Ombudsmands skrivelse af 1. marts 1989 om Justitsministeriets og Direktoratet for Udlændinges behandling af ansøgninger om familiesammenføring i forhold til flygtninge i Danmark.

Forslagsstillerne finder, at en så alvorlig kritik af sagsbehandlingen i et ministerium ikke blot kan tages til efterretning, men at det bør klarlægges, hvor ansvaret for den stedfundne sagsbehandling kan placeres, herunder hvorvidt de politisk ansvarlige har modtaget rådgivning, der argumenterede for eller mod lovligheden af den fulgte praksis. Det bør endvidere klarlægges, om de til Folketinget givne oplysninger opfylder lovgivningens krav med hensyn til indhold og fuldstændighed.

Det findes på denne baggrund ønskeligt at etablere et undersøgelsesorgan, der er uafhængigt i forhold til Folketing, regering og administrative myndigheder. Domstolen vil kunne foretage enhver undersøgelse, herunder afhøringer af relevante personer, som skønnes hensigtsmæssig med henblik på undersøgelsens gennemførelse...«

Ved 1. behandling oplyste statsministeren, at regeringen ikke kunne støtte forslaget, og tilføjede: »Efter vor opfattelse indeholder ombudsmandens redegørelse en udførlig, udtømmende og tilstrækkelig fremstilling af sagens baggrund og forløb.«

Statsministeren sagde videre bl.a.: »Der er ingen tvivl om, hvor ansvaret skal placeres. Det placeres hos justitsministeren og regeringen.«

Der udspandt sig en debat om statsministerens bemærkninger, ombudsmandens skrivelse af 1. marts 1989 og baggrunden for beslutningsforslaget, men i øvrigt kunne kun ordførerne for S og SF umiddelbart støtte forslaget. Også ordføreren for KRF ønskede imidlertid en yderligere undersøgelse af sagen og skitserede en række mulige undersøgelsesformer.

I forbindelse med behandlingen af forslaget i Retsudvalget besluttede et flertal (S, SF og KRF) at opfordre Folketingets 4 største partier til hver at udpege et af udvalgets medlemmer eller stedfortrædere med henblik på

- at undersøge årsagerne til den af Folketingets Ombudsmand kritiserede administration af udlændingeloven, og hvorvidt ansvaret vil kunne placeres på personer,

- at undersøge, om de i den nævnte sag til Folketinget afgivne oplysninger har fulgt gældende regler og praksis for information af Folketinget.

Det Konservative Folkeparti og Venstre ønskede imidlertid ikke at udpege medlemmer til den nævnte undersøgelsesgruppe.

Retsudvalget afgav ikke betænkning over beslutningsforslaget.