B 67 Forslag til folketingsbeslutning om landbrugstekniker- og gartneriteknikeruddannelserne.

Af: Kaj Stillinger (SF) , Steen Gade (SF) , Inger Harms (SF) , Ib Bjørn Poulsen (SF) og Ebba Strange (SF)
Samling: 1988-89
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh henvist til Uddannelsesudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger regeringen inden den 1. maj 1989 at fremsætte lovforslag om, at uddannelserne til landbrugstekniker og gartneritekniker overføres til lov nr. 232 af 22. april 1987 om videregående teknikeruddannelser m.v.«

Forslagsstillerne ønskede, at alle teknikeruddannelserne skulle samles under ét direktorat med henblik på at skabe et mere fleksibelt uddannelsessystem og ordne forholdene med hensyn til meritoverførsel.

Uddannelsesudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Klaus Hækkerup (S), Else Theill Sørensen (KF), Hanne Severinsen (V), Kaj Stillinger (SF), Pia Dahl (FP), Hans Larsen-Ledet (RV) og Knud Glønborg (KrF)