B 41 Forslag til folketingsbeslutning om afvikling af grundskatterne.

Af: Niels Bollmann (CD) , Erhard Jakobsen (CD) , Bente Juncker (CD) , Arne Melchior (CD) og Lis H. Noer (CD)
Samling: 1988-89
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1.beh henvist til Kommunaludvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag til en generel afvikling af grundskatterne til såvel primær- som amtskommunerne over en periode på 8 år med 1. januar 1989 som udgangspunkt, dog således at

a. grundskatter, der pålægges ejendomme tilhørende personer, der er fyldt 67 år, bortfalder med virkning fra 1. januar 1989. For ejendomme tilhørende personer, der i overgangsperioden fylder 67 år, bortfalder grundskatterne fra og med det år, hvor den pågældende fylder 67 år.

b. grundskatter, der pålægges landbrugets produktionsjord, bortfalder med virkning fra 1. januar 1989, idet den andel, der beregnes af de amtskommunale grundskatter, og som tilbageføres til landbruget, samtidig bortfalder.

c. dækningsafgiften på erhvervsejendomme bortfalder med virkning fra den I. januar 1989.«

Beslutningsforslaget forkastet, idet 7 (CD) stemte for, 118 (S, KF, SF, V, FP, RV og KRF) imod.
Partiernes ordførere
Erling Christensen (S), Karen Højte Jensen (KF), Jørgen Winther (V), Ib Bjørn Poulsen (SF), Aage Brusgaard (FP), Bente Juncker (CD), Elisabeth Arnold (RV) og Inger Stilling Pedersen (KrF)