F 3 Hvilke initiativer - nationalt, nordisk og internationalt - vil ministeren tage for at nedbringe næringssaltbelastningen af havmiljøet, så den truende udvikling ved algeopblomstring og iltsvind undgås?

Til: Miljøminister Lone Dybkjær (RV)
Samling: 1987-88 (2. samling)
Status: Foretaget
Andre medlemmer, der deltog i debatten: Hjortnæs (S), Lone Stig Andersen (SF), Leif Hermann (SF) og Mogens Elvensø (FP).

Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag om motiverede dagsordener:

D 4. Af Leif Hermann (SF).

Fremsat ........... FF 758
Forkastet ........... FF 858

D 5. Af Knud Lind (FP).

Fremsat ........... FF 776
Forkastet ................ FF 858

Fuld tekst:

D 4. Af Leif Hermann (SF).

»Folketinget pålægger regeringen:

- at fastholde vandmiljøplanens reduktionsmålsætninger og tidsfrister

- senest den 1. februar 1989 at fremlægge et program for forebyggelse af forureningen med næringssalte og organiske stoffer gennem produktionsomlægninger, energibesparelser og trafikpolitiske initiativer

- ved begyndelsen af folketingsåret 1988-89 at fremlægge en redegørelse og en plan for, hvilke konkrete initiativer regeringen har taget og agter at tage i internationale organer (Nordisk Råd, EF, ECE, Miljøkonventionerne) for at nedbringe næringssaltforureningen ved bindende krav i overensstemmelse med vedtagne danske mål.

Tinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

D 5. Af Knud Lind (FP).

»Folketinget udtrykker sin utilfredshed med den urimelige miljøhetz, som dansk landbrug har været udsat for, og udtrykker ønske om, at vandmiljøplanen stilles i bero til 1. oktober 1993 i forhold til landbruget, skovbruget og gartnerierne.

Derudover pålægger Folketinget miljøministeren at standse planerne vedrørende Skjern Å.

Tinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 4 forkastet, idet 52 (S og SF) stemte for, 66 (KF, V, FP, RV, CD og KRF) imod.

D 5 forkastet, idet 16 (FP) stemte for, 104 (S, KF, SF, V, RV, CD og KRF) imod.
Partiernes ordførere
Jan Trøjborg (S), Niels Ahlmann-Ohlsen (KF), Margrete Auken (SF), Leif Hermann (SF), Hanne Severinsen (V), Knud Lind (FP), Marianne Jelved (RV) og Arne Melchior (CD)