Beh sammen med L 78, L 79 og L 81-L 85.
Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget.
Efter 2. beh direkte overgang til 3. behandling.
Ved loven gennemføres Industriministeriets strukturprojekt på pengeinstitutområdet, hvorved der administrativt er foretaget en sammenlægning af Tilsynet med Banker og Sparekasser og Forsikringstilsynet i Finanstilsynet. Finanstilsynet skal således fremover bl.a. påse overholdelsen af lovene på området og har samtidig fået tillagt kompetence til at give kreditinstitutter tilladelse til at drive kreditinstitutvirksomhed.
Loven medfører endvidere, at selskabsretlige registreringer af pengeinstitutter, herunder filialer af udenlanske pengeinstitutter, samles i den nyoprettede Erhvervs- og Selskabsstyrelse, der endvidere tillægges beføjelse til at udstede anmeldelsesbekendtgørelser for sparekasser og andelskasser. For at gøre dette muligt indeholder loven ændringer af lov om banker og sparekasser m.v., lov om visse kreditinstitutter, lov om visse spare- og udlånsvirksomheder, lov om investeringsforeninger, lov om Københavns Fondsbørs, lov om en værdipapircentral samt lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v.
Loven indeholder endvidere konsekvensændringer som følge af den ændrede rekurs- og ankesagsbehandling inden for ministeriets område, jf. herved oprettelsen af et Erhvervsankenævn.
Der henvises i øvrigt i det hele til det nedenfor anførte.
Lovforslaget blev behandlet sammen med L 78, L 79 og L 81-L 85.
Om baggrunden for dennne lovpakke henvises til omtalen heraf under L 78.
Nærværende lovforslag skal herudover specielt ses i sammenhæng med L 79, der ligesom nærværende lovforslag skaber mulighed for sammenlægning af tilsynet med Banker og Sparekasser og Forsikringstilsynet i Finanstilsynet. Se omtalen under L 79.
Lovforslaget vedtaget med 115 stemmer (S, KF, SF, V, RV, CD, KRF og FK) mod 8 (FP).