L 7 Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven.

(Førsteårsafskrivninger m.v.).

Af: Skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V)
Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Beh sammen med L 6, L 8 og B 1.

Efter 1. beh henvist til Skatte- og Afgiftsudvalget.

Lovforslaget gik ud på at forhøje førsteårsafskrivningerne for driftsmidler og skibe for derigennem at opnå en tidsmæssig fremrykning af afskrivningerne. Afskrivningssatsen blev foreslået forhøjet fra maksimalt 25 pct. til maksimalt 30 pct. Til gengæld skulle de fremtidige afskrivningsmuligheder formindskes tilsvarende. Endvidere indeholdt lovforslaget en bestemmelse om, at pristalsregulering af afskrivningssaldoen skal pristalsreguleres ved indkomstårets begyndelse, således at der også sker en regulering i salgsåret.

Lovforslaget var sammen med de samtidig fremsatte L 6 og L 8 et led i regeringens eksportpakke til forbedring af konkurrenceevnen.

Skatte- og Afgiftsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Kaj Poulsen (S), Mogens Lykketoft (S), Christian Overdal Aagaard (KF), Aage Frandsen (SF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Jens Skrumsager Skau (V), Aase Olesen (RV), Jørgen Estrup (RV), Bernhard Baunsgaard (RV), Bente Juncker (CD), Helge Dohrmann (FP), Preben Møller Hansen (FK) og Knud Glønborg (KrF)