L 58 Forslag til lov om sikring af røgfri miljøer og mærkning m.v. af tobaksvarer.

Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Beh sammen med L 63.

Efter 1. beh henvist til Sundhedsudvalget.

Lovforslaget bestod af to dele. Første del indeholdt bestemmelser om udarbejdelse af reglement vedrørende rygning i alle offentlige institutioner og virksomheder. Reglementet havde til formål at værne mod passiv rygning. Anden del af lovforslaget vedrørte mærkning af tobaksprodukter, der blev markedsført i Danmark, med advarsler om tobaksrygningens helbredsskadelige virkninger.

Baggrunden for lovforslaget var den i folketingsåret 1985-86 vedtagne folketingsbeslutning om sikring af røgfri miljøer (se Folketingsårbog 1985-86, s. 369) og det i folketingsåret 1986-87, l. samling, ved 3. behandling forkastede lovforslag fremsat af indenrigsministeren om sikring af røgfri miljøer og mærkning af tobaksvarer m.v. (Se Årbog og Registre 1986-87, side 148).

Ved 1. behandling af L 58 og L 63 tilkendegav sundhedsministeren enighed i nødvendigheden af at sikre røgfri miljøer m.v., men foretrak at gennemføre dette ved frivillige aftaler fremfor lovgivning. Ministeren oplyste, at regeringen derfor havde taget skridt til en række initiativer på tobaksområdet, hvoraf aftaler om sikring af røgfri miljøer på offentlige arbejdspladser og institutioner ville blive første punkt.

Der henvises i øvrigt til omtalen af L 63.

Lovforslaget nåede ikke at blive færdigbehandlet i Sundhedsudvalget, forinden folketingsvalget blev udskrevet.
Partiernes ordførere
Torben Lund (S), Grethe Fenger Møller (KF), Asbjørn Agerschou (SF), Elsebeth Kock-Petersen (V), Dagmar Kirstine Mørk Jensen (RV), Kirsten Damgaard Lee (RV), Bente Juncker (CD), Pia Dahl (FP), Henrik Michael Berlau (FK) og Kristian R. Kristensen (KrF)