L 42 Forslag til lov om en indskydergarantifond.

Af: Industriminister Nils Wilhjelm (KF)
Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 850 af 23-12-1987
Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget.

Efter 2. beh direkte overgang til 3. behandling.

Med loven etableres en indskydergarantiordning, der omfatter navnenoterede indskud i pengeinstitutter og kreditinstitutter med særlig tilladelse. Ordningen, der er obligatorisk, oprettes som en privat, selvejende institution i form af en fond, hvis midler oparbejdes gennem inbetalinger og eventuelle garantistillelser fra institutterne.

Fondens midler skal dække nettotab for den enkelte indskyder på op til 1/4 million kroner i tilfælde af, at et institut går konkurs. Visse indskud dækkes dog uden begrænsninger.

Loven sikrer, at fonden kan dække indskud, uanset om midlerne, der er opsamlet, er tilstrækkelige. Det er forudsat, at fondens bestyrelse i fornødent omfang tilvejebringer midler gennem lånoptagelse, der eventuelt kan ske med statsgaranti.

Lovforslaget vedtaget med 116 stemmer (S, KF, SF, V, RV, CD, KRF og Steenholdt (Grønl.)) mod 10 (FP og FK).
Partiernes ordførere
Erling Olsen (S), Christian Overdal Aagaard (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Svend Heiselberg (V), Hans Larsen-Ledet (RV), Poul Emmert Andersen (CD), Pia Dahl (FP), Preben Møller Hansen (FK) og Inger Stilling Pedersen (KrF)