L 4 Forslag til lov om ændring af forskellige love for Færøerne om sociale ydelser.

(Ændring af regler om finansiering, forhøjelse af pensioner m.v.).

Af: Socialminister Mimi Jakobsen (CD)
Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 718 af 18-11-1987
Beh sammen med L 3 og L 5.

Efter 1. beh direkte overgang til 2. beh.

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indebærer, at på de udgiftsområder, hvor der fortsat er procentrefusion fra staten, fastsættes denne til 25 pct., for sociale pensioner dog til 50 pct. Videre sker der en forhøjelse af pensionssatser m.v., forlængelse af dagpengeperioden efter fødslen fra 8 uger til 24 uger samt forbedring af kontanthjælpsreglerne.

Der henvises iøvrigt til omtalen under lovforslag nr. L 3 om tilskud til Færøernes hjemmestyre på det sociale område.

Lovforslaget vedtaget med 125 stemmer (S, KF, SF, V, RV, CD, KRF og FK) mod 9 (FP).
Partiernes ordførere
Jakob Lindenskov (S), Merete Aarup (KF), Birthe Hansen (SF), Britta Schall Holberg (V), Aase Olesen (RV), Yvonne Herløv Andersen (CD), Jane Oksen (FP) og Óli Breckmann (UFG)