L 30 Forslag til filmlov.

Af: Kultur- og kommunikationsminister H. P. Clausen (KF)
Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Kulturudvalget.

Lovforslaget var en næsten uændret genfremsættelse af et i folketingsåret 1986-87, 1. samling, fremsat forslag, se herom i Årbog & Registre 1986-87, side 188.

Af udvalgets betænknng fremgik, at et flertal bestående af S, SF og RV ønskede, at der skulle afsættes yderligere 10 mio. kr. til støtte for dansk film. 2 mio. kr. skulle afsættes til en udvidelse af den gældende kopiordning, 1 mio. kr. afsættes til kortfilmproduktion og endelig 7 mio. kr. til en forsøgsordning med en producerkonsulent. Endvidere fremførte flertallet, at 15 mio. kr. ville være tilstrækkeligt til, at den af ministeren foreslåede 50/50 ordning kunne gennemføres, hvorfor flertallet foreslog, at 5 mio. kr. tilbageførtes til den gældende støtteordning, hvor filmkonsulenter foretager den kunstneriske vurdering.

2. og 3. behandling af lovforslaget fandt ikke sted på grund af udskrivelse af valg til Folketinget.
Partiernes ordførere
Bernhardt Tastesen (S), Connie Hedegaard (KF), Birthe Hansen (SF), Helge Sander (V), Bernhard Baunsgaard (RV), Sonja Albrink (CD), Kristen Poulsgaard (FP), Jørgen Tved (FK) og Inger Stilling Pedersen (KrF)