L 255 Forslag til lov om ændring af bistandsloven.

(Ændring i reglerne om kontanthjælp).

Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter lovforslaget skulle den del af kontanthjælpen, der er grundydelsen, udgøre 90 pct. af folkepensionens grundbeløb for enlige og det dobbelte for ægtepar.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget sikrede ændringen regulering af kontanthjælpen i forhold til leveomkostningerne.

Videre fremgik det af bemærkningerne, at ved at der kun skulle være én takst for grundbeløbet, ville de særlige regler om omfanget af hjælp til unge under 23 år og til hjælpsmodtagere, der havde modtaget kontanthjælp i mere end 9 sammenhængende måneder, blive afskaffet.

Lovforslaget kom ikke til 1. behandling inden udskrivningen af valg til Folketinget.