Lovforslaget indeholdt bestemmelser om, at enhver arbejdsdygtig person med fast bopæl i Danmark i alderen mellem 18 og 67 år, som stillede sin arbejdskraft til rådighed for det offentlige i 8 timer i træk, erhvervede ret til dagpenge overensstemmende med nærværende lov.

Efter lovforslaget skulle det offentlige afgøre, på hvilke timer af døgnet de nævnte 8 timer skulle placeres, og hvad vedkommende skulle foretage sig i disse 8 timer. Hver kommune skulle efter lovforslaget blot have mindst ét mødested hver søgnedag (lørdag undtaget).

Endvidere bestemtes, at når den pågældende tilfredsstillende havde opfyldt de af det offentlige fastsatte arbejdsvilkår, skulle han have udbetalt 400 kr. Beløbet skulle reguleres kvartalsvis efter pengeværdiens udvikling. Lovforslaget indeholdt endelig bestemmelse om, at enhver havde ret til at drive arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikringsvirksomhed. Dagpengeretten skulle ikke beskæres af andre indtægter, heller ikke af modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse fra arbejdsløshedskasse, forsikringsselskab eller fra anden side.

Lovforslaget var en stort set uændret genfremsættelse af et senest i folketingsåret 1981-82, 2. samling, fremsat lovforslag. Der henvises derfor i øvrigt til Folketingsårbog 1981-82, side 402.

Lovforslaget nåede ikke at komme til 1. behandling inden udskrivningen af valg til Folketinget.