L 243 Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove.

(Beskatning af sømænd m.v. - ophævelse af lov om sømandsskat).

Af: Skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V)
Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Beh sammen med L 241 og L 242.

Efter 1. beh henvist til Skatte- og Afgiftsudvalget.

Lovforslaget indebar særlige regler og konsekvensændringer i en række skattelove i forbindelse med indførelsen af en 30 pct.s bruttobeskatning af begrænset skattepligtige sømænd, jf. kildeskattelovens § 2 (udenlandske sømænd), der oppebærer indkomst for arbejde udført på skibe med hjemsted her i landet.

Lovforslaget havde en nær sammenhæng med lovforslag nr. L 241 og L 242.

Lovforslaget nåede ikke at blive færdigbehandlet i 1. samling, men blev genfremsat i 2. samling som lovforslag nr. L 23, hvorfor der henvises til omtalen heraf i afsnit 12. B under 2. samling.
Partiernes ordførere
Erling Christensen (S), Flemming Hansen (KF), Bente Albret Søltoft (SF), Svend Heiselberg (V), Bernhard Baunsgaard (RV), Mogens Glistrup (FP) og Henrik Michael Berlau (FK)