L 242 Forslag til lov om særlige fradrag til sømænd m.v.

Af: Skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V)
Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Beh sammen med L 241 og L 243.

Efter 1. beh henvist til Skatte- og Afgiftsudvalget.

Lovforslaget indebar, at der blev givet et særligt fradrag til danske sømænd, der er fuldt skattepligtige her til landet i medfør af kildeskattelovens § 1, og som udfører arbejde om bord på danske skibe eller på udenlandske skibe i udenrigsfart. Fradraget bestod dels af et fast beløb og dels af et procentfradrag, og det samlede beløb kunne fradrages i den skattepligtige almindelige indkomst.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at søfolk efter de gældende bestemmelser beskattes noget lempeligere end personer med tilsvarende indtægter på land, og det fremgik endvidere, at ophævelsen af sømandsskatteloven som foreslået i lovforslag nr. L 242 ikke skulle medføre ændringer i det gældende beskatningsniveau for danske søfolk.

Lovforslaget havde endvidere nær sammenhæng med lovforslag nr. L 243, se dette.

Lovforslaget nåede ikke at blive færdigbehandlet i 1. samling, men blev genfremsat i 2. samling som lovforslag nr. L 22, hvorfor der henvises til omtalen heraf i afsnit 12. B under 2. samling.
Partiernes ordførere
Erling Christensen (S), Flemming Hansen (KF), Bente Albret Søltoft (SF), Svend Heiselberg (V), Bernhard Baunsgaard (RV), Mogens Glistrup (FP) og Henrik Michael Berlau (FK)