Efter 1. beh henvist til Retsudvalget.

Lovforslaget indebar, at der skulle etableres et udvalg med det formål at have indseende med forsvarets og politiets efterretningstjenester. Udvalget skulle bestå af 5 folketingsmedlemmer udpeget af de partier, som har sæde i Folketingets præsidium.

Regeringen skulle holde udvalget underrettet om indholdet af de retningslinier, der er gældende for efterretningstjenesternes virksomhed. Endvidere skulle regeringen holde udvalget orienteret om væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter eller vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed. Denne orientering skulle ske under hensyntagen til de særlige forhold, som gør sig gældende for efterretningsvirksomhed.

Udvalget kunne efter lovforslaget enten mundtligt eller skriftligt over for regeringen tilkendegive sin opfattelse vedrørende de spørgsmål, som tages under behandling i udvalget.

Denne bevillingsmæssige kontrol med efterretningstjenesternes virksomhed faldt uden for udvalgets indseende, men udvalget kunne i forbindelse med indhentning af oplysninger hos regeringen også blive gjort bekendt med generelle bevillingsmæssige aspekter i relation til efterretningstjenesterne.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med lovforslaget var at forøge den politiske indsigt i efterretningstjenesternes virksomhed, men at dette skulle ske under forudsætning af, at ansvaret for tjenesterne som hidtil udelukkende påhviler regeringen.

Lovforslaget nåede ikke at blive færdigbehandlet i 1. samling, men blev genfremsat i 2. samling som lovforslag nr. L 34, hvorfor der henvises til omtalen heraf i afsnit 12. B under 2. samling.