L 207 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og virksomhedsskatteloven.

(Begrænsning af underskudsfremførsel ved akkord m.v.).

Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Skatte- og Afgiftsudvalget.

Lovforslaget søgte at sikre adgangen til at fremføre underskud i forbindelse med akkord med et beløb, der nøje skulle svare til akkordfordelen, uden at der skeledes til, om der var nogen forbindelse mellem den nedsatte gæld og det underskud, der ønskedes fremført. Ikkefradragsberettigede omkostningsbeløb skulle reducere det beløb, som underskudsfremførslen begrænsede med, idet værdien af akkorden begrænsedes med de omkostninger, som debitor havde afholdt for at kunne gennemføre akkorden.

Om baggrunden for fremsættelsen af lovforslaget oplystes i de ledsagende bemærkninger, at en domsafgørelse havde åbnet mulighed for en uønsket spekulation i forbindelse med akkord, sådan at både kreditor og debitor på samfundets bekostning kunne have en fælles interesse i at opnå et skattemæssigt fradrag, hvilket forslagsstillerne fandt retspolitisk uacceptabelt.

Skatte- og Afgiftsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Ole Stavad (S), Pia Gjellerup (S), Christian Overdal Aagaard (KF), Jens Thoft (SF), Henrik Toft (V), Aase Olesen (RV), Mogens Glistrup (FP), Preben Møller Hansen (FK) og Knud Glønborg (KrF)