L 147 Forslag til lov om ændring af lov om beregning af et reguleringspristal.

Af: Økonomiminister Knud Enggaard (V)
Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Det Politisk-Økonomiske Udvalg.

Lovforslaget nåede ikke at blive færdigbehandlet i 1. samling, men blev genfremsat i 2. samling som lovforslag nr. L 13, hvorfor der henvises til omtalen i afsnit 12. B under 2. samling.

Lovforslaget skal endvidere ses i sammenhæng med L 239 (se nedenfor), der ligeledes blev genfremsat i 2. samling som lovforslag nr. L 14.

Endelig skal nævnes, at en gennemførelse af nærværende lovforslag allerede er blevet forudsat i de i denne folketingssamling vedtagne L 168, lov om ændring af sociale pensioner m.v., og L 192, lov om ændring af lov om Statens Uddannelsesstøtte.
Partiernes ordførere
Mogens Lykketoft (S), Christian Overdal Aagaard (KF), Aage Frandsen (SF), Jens Skrumsager Skau (V), Dagmar Kirstine Mørk Jensen (RV), Helge Dohrmann (FP), Preben Møller Hansen (FK) og Knud Glønborg (KrF)