L 143 Forslag til lov om Kort- og Matrikelstyrelsen.

Af: Boligminister Flemming Kofod-Svendsen ()
Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Beh sammen med L 144.

Efter 1. beh henvist til Boligudvalget.

Efter lovforslaget skulle der ske en sammenlægning af de tre statslige institutioner, der beskæftiger sig med kortproduktion, til en central statslig kortinstitution. Sammenlægningen skulle omfatte Geodætisk Institut, Søkortarkivet og Matrikeldirektoratet. Den nye institution, Kort- og Matrikelstyrelsen, skulle videreføre de tre institutioners hidtidige myndighedsopgaver.

Lovforslaget skulle ses som et led i moderniseringsplanen, idet den nye styrelse skulle skabe basis for en styrkelse af den statslige indsats på det kortpolitiske område.

Lovforslaget nåede ikke at komme til 2. behandling inden udskrivningen af valg til Folketinget.
Partiernes ordførere
Hans Strunge (S), Svend Åge Petersen (KF), Carsten Andersen (SF), Christian Mejdahl (V), Jørgen Estrup (RV), Niels Bollmann (CD), Kim Behnke (FP), Jørgen Tved (FK) og Merethe Due Jensen (KrF)