L 139 Forslag til lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser.

Af: Undervisnings- og forskningsminister Bertel Haarder (V)
Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget.

Efter lovforslaget skulle der indføres en forenklet model for kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler. Forslaget indebar, at bidraget skulle svare til det gennemsnitlige rammetilskud pr. elev. Lovforslaget indebar desuden en ny bidragsordning for undervisning af og hjælpemidler til elever med svære handicap ved private skoler. Dette ville betyde, at amtskommunerne skulle bidrage til denne undervisning, som om eleverne blev undervist i den offentlige skole.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte lovforslag (L 140), der ville muliggøre oprettelse af private skoler.

Uddannelsesudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Pernille Forchhammer (S), Knud Erik Kirkegaard (KF), Hanne Thanning Jacobsen (SF), Britta Schall Holberg (V), Ole Vig Jensen (RV), Annette Just (FP), Ib Skytte Jakobsen (FK) og Merethe Due Jensen (KrF)