L 138 Forslag til lov om uddannelse af husholdningslærere.

Af: Undervisnings- og forskningsminister Bertel Haarder (V)
Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget.

Lovforslaget tilsigtede en ajourføring af de gældende lovregler og indebar bl.a. en revision af uddannelsens struktur.

Efter lovforslaget skulle uddannelsen opdeles i en 1. del og en 2. del, hvor der i 2. del skulle indgå såvel 16 ugers praktisk som udarbejdelse af et speciale. Uddannelsen skulle som hidtil vare 3 1/2 år og foregå på de 2 eksisterende private husholdningsseminarier.

De nærmere regler om uddannelsens indhold og afslutning skulle fastsættes af undervisnings- og forkningsministeren.

Den foreslåede ændring af husholdningslæreruddannelsen tilsigtede at bidrage til opfyldelsen af de mål, som er fastsat i folketingsbeslutningen fra 1984 om en samlet ernæringspolitik (B 46), se Folketingsårbog 1983-84, 2. samling s. 441) og WHO's projekt »Sundhed for alle år 2000«.

Uddannelsesudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Frank Jensen (S), Else Theill Sørensen (KF), Kaj Stillinger (SF), Britta Schall Holberg (V), Ole Vig Jensen (RV), Annette Just (FP), Ann-Carina Ingemann (FK) og Merethe Due Jensen (KrF)