Lovforslaget havde følgende hovedindhold:

1. For afgiftsåret 1987, hvor afgiften kan indbetales på en bunden konto i pengeinstitutterne, skulle der indføres et bundfradrag på 4.000 kr. i den beregnede afgift.

Herudover skulle afgiftsbeløb på under 1.000 kr. ikke opkræves for afgiftsåret 1987.

2. For afgiftsåret 1988 og efterfølgende år blev der foreslået en række ændringer i forhold til låneaftaler indgået skriftligt senest den 31. december 1986:

- Lån med en samlet restgæld på op til 300.000 kr. i et låneinstitut skulle fritages for afgiften, såfremt der var aftalt en løbende årlig afvikling.

- Lån i et låneinstitut, der oversteg 300.000 kr., kunne fritages for afgiften af renter for et lån på op til 300.000 kr., såfremt der skete en opdeling af lånet.

- Lån, der var optaget på kassekreditlignende vilkår, kunne fritages for afgiften, såfremt der var aftalt en løbende årlig nedbringelse af gælden over maksimalt 10 år.

- Realkreditlån, statslige og statsgaranterede studielån og sælgerpantebreve fritages generelt for afgiften og omfattes ikke af loftet på 300.000 kr.

3. Fra og med indkomståret 1988 blev der pålagt indberetningspligtige låneinstitutter at afgive oplysninger til skattemyndighederne og skatteyderne om, hvilke lånerenter der var omfattet af afgiftspligten.

Endelig blev det foreslået, at det mindste beløb, der kunne opkræves i renteafgift, blev fastsat til 100 kr.

Lovforslaget kom ikke til 1. behandling og blev den 13. april 1988 taget tilbage af forslagsstillerne. Der henvises endvidere til L 188 og B 147.