L 102 Forslag til lov om ændring af ligningsloven.

(Begrænsning af retten til underskudsfremførsel for selskaber).

Af: Skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V)
Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 837 af 18-12-1987
Beh sammen med L 70.

Efter 1. beh henvist til Skatte- og Afgiftsudvalget.

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Skatte- og Afgiftsudvalget.

Loven indeholder regler, der forhindrer investorer i at nedbringe deres skat ved at købe underskudsgivende selskaber uden aktivitet.

Sådan som loven er udformet, forhindrer den ikke en overtagelse af underskudsgivende selskaber, hvis overtagelsen sker med henblik på en rekonstruktion af selskabet.

I udvalgets betænkning stillede et mindretal (S) en række ændringsforslag, der havde til formål at sammenholde lovforslaget med det af mindretallet fremsatte forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Handel med underskud i tomme selskaber), (L 70), se dette. Ændringsforslagene blev ikke vedtaget.

Lovforslaget vedtaget med 134 stemmer (S, KF, SF, V, RV, CD, KRF, FK og Steenholdt (Grønl.)) mod 7 (FP).
Partiernes ordførere
Ole Stavad (S), Christian Overdal Aagaard (KF), Jens Thoft (SF), Jens Skrumsager Skau (V), Aase Olesen (RV), Mogens Glistrup (FP), Jørgen Tved (FK) og Kristian R. Kristensen (KrF)